Min sidste vilje

Undgå tvivl om svære beslutninger ved ens egen begravelse eller bisættelse

For at undgå tvivl og svære beslutninger er det muligt, med tanke på sine nærmeste – mundligt eller skriftligt, at give udtryk for egne ønsker med hensyn til ens egen begravelse eller bisættelse. Dette kan du f.eks. gøre i dokumentet "Min sidste vilje".

Få hjælp af bedemanden til at udfylde "Min sidste vilje"

Som bedemand er jeg behjælpelig med at udforme dokumentet omkring “Min sidste vilje”, og du er altid velkommen til at tage kontakt til mig.

Når et menneskes liv er ved at rinde ud er der mange tanker der melder sig.

En begravelse eller bisættelse er en vigtig begivenhed for de fleste mennesker. Det er en situation, der kræver såvel omsorg som eftertanke.

Ofte er det også en hjælp for ens nærmeste i sorgen, at tænke på højtideligheden, som en begivenhed, der “lige var i min mors ånd”, og højtideligheden kommer måske derved til at fremstå som et minde, man som pårørende på sigt vil glædes over, og bære med sig resten af livet.

Dine nærmeste skal kende indholdet af dokumentet "Min sidste vilje"

Vælger du at udforme dokumentet “Min sidste vilje”, er det vigtigt at dine nærmeste er bekendt med ønskerne i dokumentet. Hvorfor det anbefales, at genparten af dokumentet afleveres til et familiemedlem eller til mig som bedemand, der således opbevarer dokumentet.

Hør mere om "Min sidste vilje" hos Fyhn Bedemandsforretning

Er du interesseret i at få “Min sidste vilje” tilsendt er du velkommen til at kontakte mig på telefon 75 17 13 00 eller på mail: helle@fyhnbedemand.dk