Retningslinjer ved højtidligheden
Begravelsesmyndigheden er oftest præsten
Det er præsten i den afdødes bopælssogn, der oftest er begravelsesmyndighed, som afviser eller tager imod pårørendes anmodning om begravelse eller bisættelse. Det er det også selvom man tilhører et andet trossamfund eller slet ikke tilhører nogen religion (At den afdøde er ateist).
Deltager der en præst i ceremonien, er det præsten der afgør om der må synges en bestemt sang, spilles noget bestemt musik osv.
Skal kisten bæres ud eller blive stående?
En kiste kan blive stående efter en højtidelighed, eller den kan bæres ud som afslutning. Deltager en præst skal denne altid give tilladelse til henholdsvis det ene eller det andet. Dette kan være aktuelt, hvis kisten skal jordfæstes i ”de ukendtes grav”, idet nogle kirkegårde påberåber sig retten til at holde graven ukendt. Andre tilfælde kan være, hvis ceremonien eller højtideligheden f.eks. afholdes i et kapel ved krematoriet, eller hvis pårørende pga. sorg simpelthen ikke magter at bære kisten ud.
Borgerlig begravelse eller bisættelse
Hvad enten man tilhører Den Danske Folkekirke, et andet trossamfund eller er ateist, kan man vælge en højtidelighed eller en privat andagt uden deltagelse af en præst. Det kaldes en borgerlig begravelse eller bisættelse. Det vil sige en højtidelighed uden gejstlig medvirken. I disse tilfælde er der videre rammer for under hvilken form, andagten forløber, hvad man vil synge, spille osv. Man bestemmer selv, hvorledes ceremonien skal forløbe, så længe øvrig lovgivning og ”offentlig ro og orden” er overholdt.
Stedet for højtideligheden er ofte en kirke eller et kapel, men kan i princippet holdes et hvilket som helst sted. F.eks. hjemme i haven, på et plejehjem eller på en institution, på en privat strand: Almindelig lovgivning og etiske forhold skal naturligvis overholdes.
Medlem af Den Danske Folkekirke
Er den afdøde medlem af Den Danske Folkekirke, og har man ikke udtrykt andet ønske, så vil begravelsesmyndigheden afgøre, at højtideligheden skal foregå med deltagelse af præst og med jordpåkastelse. Stedet skal være en kirke eller et kapel. Det kan evt. være en liturgisk bisættelse eller begravelse. Det vil sige uden en personlig tale.
Det er afdødes medlemskab af Den Danske Folkekirke, der er afgørende, og ikke de pårørendes.